Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder mit køb af træer helt præcist? Kan jeg se dem i virkeligheden? Modtager jeg information om tilstanden på mine træer?
Når dine træer er købt, vil de blive synlige på din konto. Du vil derefter blive forsynet med geolokationen på dine træer takket være satellitkort og billeder af skoven, de befinder sig i. Du vil også have adgang til en CO2-absorberingsmåler og en værditæller, som viser værdien af din træinvestering over tid. Hvert år udarbejder vi desuden en detaljeret ledelsesrapport, der giver dig mulighed for at forstå og vurdere vores arbejde med vedligeholdelse og forbedring af alle skovområderne. De fleste af vores skove er åbne for offentligheden, og det betyder, at du kan besøge dine træer når som helst, så længe ordene "Åben for offentligheden" er angivet ved den pågældende skov.
Hvad viser, at jeg er blevet træejer? Får jeg udstedt et certifikat?
I det franske retssystem er et træ defineret som en ’forventet løsøre’. Således gælder samme lovgivning altså også for dit nye grønne aktiv som ved andre genstande (dvs. en stol, en computer osv.). Derfor er det fakturaen, der vidner om dit ejerskab over træet. Vi udfylder og viser den automatisk på din konto, efter at din betaling er accepteret.
Hvordan finder jeg mine træer? Er der risici med hensyn til deres bæredygtighed? Vil nogle træer blive fældet før tid?
Dine træer kan spores via deres GPS-koordinater, som også giver dig mulighed for at identificere de skovområder, hvor dine købte træer er placeret. Dine træer er synlige på din personlige konto, og du kan til enhver tid besøge dem, så længe ordene "Åben for offentligheden" er angivet ved den pågældende skov. I forhold til potentielle naturrelaterede risici og nødvendig vedligeholdelse forbeholder EcoTree sig dog retten til at fjerne bestemte træer, hvis vores skovselskab mener, at det er bedst for skoven, den fremtidige høst eller andre aktiviteter. For at opsummere så bidrager du til udviklingen af en hel skov, og du vil stadig drage fordel af indtægterne fra træstammerne efter nedskæring proportionalt til din oprindelige investering.
Hvad omfatter prisen på mit træ? Bliver jeg opkrævet ekstra gebyrer? Eventuelle skatter?
Når du har betalt for dine træer, vil du ikke have flere udgifter. Udover skovekspertise og vedligeholdelse (fx svampebehandling, rydning, beskæring og udtynding) tager EcoTree og dets skovselskab sig også af alt med skovvæsen og skatter (f.eks. ejendomsskatter eller matrikulære gebyrer).
Indgår plantning af træer også i mit køb, eller er træerne allerede plantet?
I tilfælde af et lidt ældre træ, er det naturligvis allerede plantet. Med yngre planter afhænger det dog af det øjeblik, hvor du køber. EcoTree og dets skovselskab respekterer nemlig sæsonerne og genplanter kun om vinteren, for bedre at kunne forudse efterspørgslen det kommende år. Når efterspørgslen er for høj, kan de, der ikke foretrækker at vente, benytte forsalget.
Hvad sker der med mine træer og træstammerne, når de er fældet? Genplantes landarealet efterfølgende?
Når dine træer er blevet fældet, sælges de til savværker, som vi samarbejder med og har udvalgt i henhold til miljøansvarlige kriterier. Efter fældningen sikrer vi sund og bæredygtige vækst i vores skove via brug af bæredygtige metoder og vores engagement til genplantning.
Hvor lang tid tager det, før træerne er fuldvoksne, og hvornår bliver de fældet?
EcoTree tilbyder flere træarter i forskellige aldersklasser. Vi specificerer altid den forventede tid, der er tilbage inden træets fældning ved købet (undtagen træer, der forvaltes i uensaldrende skove).
Hvor meget CO2 absorberes gennemsnitligt pr. træ?
Træets optagelse af CO2 kan variere enormt. Det afhænger af træets art, dets eksponering for lys, dets vækststadie, temperaturændringer, mængden af vand, der er til rådighed og jordkvaliteten. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) har fastslået, at det gennemsnitlige træ absorberer 10 kg CO2 pr. år. Vores træarter har en anslået gennemsnitlig optagelse på 30 kg.
Hvordan kan jeg fælde mit træ? Hvad er den bedste tid for fældning? Gør I det automatisk og uden godkendelse?
EcoTree og dets skovselskab er forpligtet til at plante træer, som følger planerne for skovforvaltning, i overensstemmelse med de regionale retningslinjer for CRFPF. Det er derfor ikke muligt at fælde træer vilkårligt, uden nogen gyldig grund for en sådan handling - dette sker kun efter høring af vores skovekspert og forskellige lokale partnere. Du kan nægte, men vi anbefaler på det kraftigste, at du følger rådene fra vores specialister i skove og bæredygtighed.
Må jeg donere mit træ?
Som ejer kan du frit beslutte, hvad der skal gøres med dine træer. Du kan donere dem til et familiemedlem, en ven eller en organisation (NGO). Du har mulighed for at give træer væk via din personlige konto på vores hjemmeside.
Hvad er mine forpligtelser over for andre træejere på samme jordstykke som mig?
Ingen. EcoTree og dets skovselskab tager sig af alt. Husk, at køb af træer ikke er det samme som at erhverve aktier i en skovfond.
Hvordan modtager jeg afkastet af min investering?
Du vil modtage afkastet af din investering, når dine træer har opfyldt deres formål og er blevet fældet. På det tidspunkt vil du blive underrettet af EcoTree, og alle økonomiske gevinster overføres fuldt ud til dig. Det er derfor, EcoTree beder dig om at give os dine kontooplysninger og kontooplysninger på en betroet tredjepart.
Hvad sker der med min investering i tilfælde af dødsfald, eller hvis I ikke længere kan få fat på mig? Hvorfor kræver I, at jeg udpeger en betroet tredjepart?
I overensstemmelse med de almindelige regler for arv, vil din investering gå til dine rettighedshavere, medmindre andet er angivet (fx i et testamente). For at bevare de rettigheder, du har erhvervet i forbindelse med fældning af dine træer, kræver EcoTree, at du udpeger en betroet tredjepart på din personlige konto, som vi kontakter, hvis vi ikke længere kan få fat på dig.
Hvordan kan man estimere markedsprisen på træer? Garanterer I investeringens vejledende pris?
Markedsprisen på et træ er bestemt af flere økonomiske indikatorer (træpriser, udbud og efterspørgsel) og kvaliteten af skovens udbytte. Sidstnævnte stiger i øjeblikket kraftigt, og afkastets størrelse skyldes primært god skovforvaltning, som EcoTree og dets skovselskab garanterer. I stedet for at give dig det komplette sæt af tal og figurer, som vores analyse er baseret på, beder vi dig om at kigge på de mange officielle rapporter, der bekræfter skovens enorme potentiale. Træ er en utroligt sikker investering, hvilket vises af indikationen for salgsprisen af stående tømmer, der er fastsat af den nationale fagforening, France Bois Forêt. Sådanne indikatorer vil give dig en objektiv idé om det afkast, du kan forvente, men som ikke kan garanteres af EcoTree og dets gruppe for skovbrug.
Hvordan betaler I jer selv?
Hos EcoTree er vores hovedformål at skabe opmærksomhed på klimaets og miljøets udfordringer - og at skabe en løsning på dem. Vores priser er lave, fordi EcoTrees rentabilitet er forbundet med salgsmængden. EcoTree tjener penge på træets indledende pris.
Er mine aktiver betinget af EcoTrees økonomiske sundhed? Hvad sker der med mine træer, hvis jeres virksomhed lukker eller går konkurs?
Dette er et legitimt spørgsmål. Det er lige så relevant for en iværksætter som for en international investeringsbank, der erklærer konkurs efter en global finanskrise. Det centrale i EcoTrees koncept er, at du er ejer af dine træer fra købsdatoen. Vi anvender derved det franske retsprincip af forventet løsøre ('bien de meuble par anticipation'). Retlige præcedenser har været konstante i sådanne sager. Køberen af forventet løsøre er i forvejen berettiget til ejendomsretten, så snart salget er gennemført (CA Rouen, 28. september 2005, nr. 03/00014, JurisData nr. 2005-285674). Derudover ejer EcoTree et skovselskab, der forvalter de skove, der er til salg. En 60-årig lejekontrakt er på plads mellem skovselskabet og EcoTree med forpligtelser (skovvedligeholdelse, overdragelse af træejendom mv.) i bytte for en leje. Hvis EcoTree skulle gå konkurs, ville køberen af skovselskabet være forpligtet til at respektere alle lejeaftalernes forpligtelser. Dine aktiver er derfor fuldstændig uafhængige af EcoTrees økonomiske sundhed. EcoTree klarer sig under alle omstændigheder meget godt og har ikke til hensigt at stoppe her. Nye institutionelle investorer har sluttet sig til EcoTree, hvilket demonstrerer koncernens bæredygtighed i dag samt dets fremtidige potentiale.
Jeg vil gerne stoppe med at bruge EcoTree nu, men kan jeg få den startkapital tilbage, som jeg har investeret?
Hos EcoTree har du kun en indbetaling og en udbetaling pr. træ. Derfor er det først muligt at få sit udbytte ved enden af træets livscyklus. I modsætning til et finansielt produkt, ligger værdien af investeringen faktisk i vores langsigtede engagement i god skovforvaltning. Det er derfor vigtigt at betragte denne investering som en langsigtet investering uden en likviditetsgarantiordning. Investoren kan dog til enhver tid beslutte at overføre sine aktiver til en tredjepart, undtagen for juridiske personer, hvis overførsler er under tilsyn. Når en tredjepart er blevet udpeget, overføres investorens oprindelige rettigheder og forpligtelser til tredjeparten. EcoTree tilbyder i visse tilfælde også at købe dine træer retur inden for 6 måneder af købsdatoen.
Hvad er forskellen på et træabonnement og et almindeligt engangskøb?
Et træabonnement giver dig mulighed for at erhverve nye træer automatisk hver måned. Abonnementet giver EcoTree mulighed for at forudse efterspørgslen og dermed skabe en effektiv og miljøvenlig plan for skoven. Derfor opfordrer vi til at tegne et abonnement med træer. Med et træabonnement har du eksklusiv adgang til sjældne træarter eller til træer med særligt korte udsigter for fældning. Du vil desuden få adgang til eksklusive artikler på vores blog, og hvert år bliver din loyalitet belønnet med en ekstra håndfuld træer, som afspejler dit abonnements størrelse (10 månedelige træer i dit abonnement = 10 ekstra træer ved abonnmentårets udgang).
Hvilken slags træer vil jeg få hver måned med et abonnement? Hvem udvælger dem og under hvilke kriterier?
EcoTrees skovforvalter, Vianney, sammensætter abonnenternes træer hver måned baseret på EcoTrees nye skove, de tilgængelige træarter, samt deres anvendelse i forhold til biodiversitet. Hans ekspertise og originalitet skaber fantastiske sammensætninger. Vær opmærksom på, at abonnenter prioriteres, når det kommer til sjældne træarter eller til træer med særligt korte udsigter for fældning.
Matcher værdien af de udvalgte træer hver måned præcis det månedlige beløb på mit abonnement?
Ikke nødvendigvis, da det er umuligt at ramme det præcise beløb hver måned. Det ville være ærgeligt ikke at lade dig nyde godt af en række smukke træer, udelukkende fordi dit abonnements månedlige betaling ikke rækker til det. Derfor sørger EcoTree for, at den årlige sum af dine betalinger svarer til værdien af dine udvalgte træer fra hele året. Derved vil værdien af din træportefølje med et abonnement altid være højere end (eller lig med) en portefølje bestående af enkeltvise træer.
Som træabonnent har jeg bemærket, at værdiansættelse af mine træer ikke altid stemmer overens med beløbet på min indbetaling. Hvorfor?
Idéen med et abonnement er at skabe en kombination af forskellige træarter, der ikke altid koster det samme. Vi tilføjer derfor træer til din konto, som nogle gange er dyrere og nogle gange billigere end din månedlige, faste investering. Men bare rolig, EcoTree sørger altid for, at den årlige værdi af dine træer svarer til det indbetalte beløb. Derved vil værdien af din træportefølje med et abonnement altid være højere end (eller lig med) værdien af en portefølje bestående af enkeltvise træer.
Kan træer, der er købt tidligere, tilføjes til et træabonnement?
Dit træabonnement er uafhængigt af de træer, du har købt tidligere. Både træer, der er købt enkeltvis, såvel som i træabonnementet registreres på din personlige konto.
Kan jeg afslutte mit træabonnement, når jeg vil?
Du kan til enhver tid afslutte dit abonnement, og alt, hvad du skal gøre, er at sende os en e-mail. Vi sender derefter en afbestillingsformular tilbage via e-mail. Opsigelsen af dit abonnement vil træde i kraft senest tre arbejdsdage efter formularens tilbagesendelse. Du forbliver naturligvis ejeren af alle dine træer, der er erhvervet inden opsigelsesdatoen.
Kan jeg forære et abonnement væk, og hvordan?
Når du har et abonnement, kan du altid beslutte dig for at give det væk. For at gøre dette skal du bare logge ind på din personlige konto og derefter gå til fanen "Abonnementer". Tilføj modtageren, og vælg det abonnement du gerne vil give væk. Send derefter abonnemenetet som gavekort til din modtager via e-mail eller ved at printe det ud, så du selv kan aflevere det. Bemærk, at din modtager skal indtaste den angivne gavekode for at kunne overtage dit abonnement. Du kan altid sende mailen igen, hvis din modtager ikke reagerer på den. Hvis vedkommende stadig ikke indtaster sin gavekode, kontakter vi ham/hende tre gange, og du får besked, hver gang vi gør det.
Kan jeg give et abonnement som gave til børn, der endnu ikke er gamle nok til at have en personlig EcoTree-konto?
Ja, det kan du! Vælg en repræsentant for barnet (f.eks. en forælder) og overdrag abonnementet ved at udfylde hans/hendes e-mailadresse. Alternativt kan du beholde abonnementet på din konto og overføre det, når barnet er gammelt nok.
Kan man få et fysisk gavekort med træabonnementet?
Det er naturligvis også muligt at lave et personligt, fysisk gavekort. Når du beslutter dig for at overdrage et abonnement (fra din personlige konto, i abonnementsektionen), bliver du bedt om at lave et gavekort. Du vælger derefter det billede, du bedst kan lide, blandt de forskellige forslag. Skriv derefter en personlig besked og udskriv det til sidst. Bemærk, at for at modtage dit abonnement skal din modtager indtaste den angivne gavekode.
Kan jeg forære mine træer væk, og hvordan?
Du kan give dine træer væk som gave, når du vil. For at gøre dette skal du bare logge ind på din personlige konto og derefter gå til fanen "Gaver". Tilføj din modtager og vælg derefter, hvilke træer du gerne vil give væk. Derefter kan du vælge, om du vil sende gaven som et gavekort via e-mail eller ved at udskrive det selv. Bemærk at din modtager skal indtaste den angivne gavekode på vores hjemmeside for at overtage dine træer. Du kan altid sende mailen igen, hvis din modtager ikke reagerer på den. Hvis vedkommende stadig ikke indtaster sin gavekode, kontakter vi ham/hende tre gange, og du får besked, hver gang vi gør det.
Kan jeg give træer til børn eller unge, der endnu ikke er gamle nok til at have en personlig konto hos EcoTree?
Ja, det kan du! Vælg en repræsentant for barnet (f.eks. en forælder) og overdrag abonnementet ved at udfylde hans/hendes e-mailadresse. Alternativt kan du beholde abonnementet på din konto og overføre det, når barnet er gammelt nok.
Er det muligt at få et fysisk gavekort, når man giver et træ som gave?
Det er naturligvis også muligt at lave et personligt, fysisk gavekort. Når du beslutter dig for at overdrage et træ, bliver du bedt om at lave et gavekort. Du vælger derefter det billede, du bedst kan lide, blandt de forskellige forslag. Skriv derefter en personlig besked og udskriv det til sidst. Bemærk, at for at modtage dit træ skal din modtager indtaste den angivne gavekode.
Planlægger I at eje skove udenfor Frankrig?
Vores ambition med EcoTree er at opkøbe alle skove, der er misligholdt - både i Frankrig og i resten af Europa.
Hvad sker der, hvis mine træer vælter eller bliver syge? Hvordan kan uforudsete hændelser påvirke mig eller sætte mig i en ufordelagtig situation, sammenlignet med andre?
EcoTrees koncept er simpelt: Du finansierer, at vi planter dine træer, hvorefter du modtager 100% af træernes værdi fra fældningen, i overensstemmelse med de generelle vilkår og betingelser for salg. Selv hvis der sker noget med dine træer, vil EcoTree sørge for, at alle investorer får del i udbyttet af høsten i henhold til de gældende vilkår og betingelser for salg.
Hvad sker der i tilfælde af en skovbrand?
Taget den nuværende beliggenhed af vores skove i betragtning (Bretagne, Sarthe, Île de France, Limousin) er risikoen for skovbrande af naturlige årsager meget lav. Vores hold opholder sig under alle omstændigheder i området hver dag og sikrer skovens velstand.
Hvad sker der i tilfælde af en storm?
Storme udgør den største risiko for denne type investering. Ikke desto mindre er det vigtigt at vide, at en velforvaltet skov (hvilket er præcis, hvad vi specialiserer os i) er meget modstandsdygtig over for selv de mest alvorlige storme.
Tilbyder I forsikring?
EcoTree er retligt forpligtede og forsikrede til at drive et sundt skovbrug. Vi er forsikrede mod alle skader, der henvises til i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF, som fx negative, seriøse og målbare ændringer i en naturressource og/eller de økologiske funktioner, som fx beskadigelse af beskyttet jord, vand, arter og naturlige levesteder. Dog er risici i forbindelse med naturkatastrofer, skovbrand og sygdom ikke omfattet.
Hvad er EcoTrees forpligtelser med hensyn til skovforvaltning?
Hos EcoTree gør vi alt for at passe så godt på dine træer som muligt. Vores strenge vedligeholdelse af skovene omfatter svampebehandling, beskæring og udtynding for at sikre, at træerne bliver plantet på en måde, der giver optimal vækst. Desuden benytter EcoTree metoden 'naturnært skovbrug', så vi undgår monokultur og i stedet sikrer en tilstedeværelse af forskellige aldersklasser og arter af træer inden for samme skovområde.
Dyrker du dit skovbrug bæredygtigt og velovervejet?
Skoven er et levende miljø, hvis integritet, stabilitet og velstand er stærkt afhængig af arternes mangfoldighed. I dette komplekse miljø er ligevægt skabt af dyr, planter og bakterier. Ud fra disse grundlæggende principper opstår der en vished: Jo mere kompleks skoven er - hvad angår blandinger, strukturer, mikrokontekster, grænseflader - jo mere modstandsdygtig, multifunktionel og derfor produktiv er den på lang sigt. I erkendelse af dette har EcoTree vedtaget en naturbaseret skovbrugsforvaltning baseret på minimal indgriben, som hviler på den resulterende modstandsdygtighed. Faktisk mistænkes alt, der ændrer skovens naturlige funktion (reduktion af fx biodiversitet, overdreven foryngelse, forenkling af skovplantningsstruktur, betydelig reduktion af dødt træ osv.), for at modificere biodiversiteten i lavere eller højere grad, og derfor også funktionen af skovens økosystemet. Det er også derfor, EcoTree er forpligtet til ikke at bruge kemikalier i skovbruget. Kun naturlige gødninger anvendes under plantning. I kampen mod insekter bruger EcoTree traditionelle metoder (mod hylobius er det fx en blanding af arter, væv og fuglereder, afvisning af rydning) eller eksisterende organiske stoffer (indførelse af dyr, der går efter insekter, der er planteædere som Carabidae Coleoptera, Cleridae, Rhizophagidae , Coccinellidae, Asilidae Diptera, Syrphidae, Hymenoptera eller Formicidae). Mod hjortedyr vil en naturlig afstødende, Trico (fedt fra får) blive brugt. Ved rydning foretages handlingen manuelt og muligvis mekanisk; Under alle omstændigheder er der ingen kemisk behandling med glyphosat. Endelig ville EcoTree, hvis et system af antropiske (menneskeskabte) forstyrrelser skulle blive erklæret, udvikle tilgangen til at tackle dette system ved at observere skovens modstandsdygtighed. I sidste ende har EcoTrees ledelse til formål at harmonisere innovationer med naturlovene og dermed få mest muligt ud af den naturlige produktion af skovprodukter og -tjenester.

EcoTrees tjenester og garantier

Sikker betaling

Sikker betaling
Stripe - SEPA (€)

Kundeservice

Kundeservice
Tilfredshed eller pengene retur 24/7

Compliance

Compliance
EcoTree er registreret ved den franske finansielle myndighed (AMF), som anderkendt af Finanstilsynet

Et 100% europæisk firma

Et 100% europæisk firma
Støt et ungt startup og bidrag til nye job